Nem uge madplan med få ingredienser

Nem uge madplan med få ingredienser

Aftensmad… noget som vi alle sammen står overfor hver dag. Det kan være svært at finde på noget nyt og spændende, som falder i hele familiens smag. Men hos os har vi den regel, at den der laver maden må bestemme hvad vi spiser, så det er som regel mig, der sætter menuen. Jeg elsker når jeg har haft tid og overskud til at lave en madplan, som er lige til at gå til, når man har fri fra job. Jeg prøver at få lavet det, men det er ikke altid jeg får det gjort. Men i sidste uge fik jeg lavet en og den får I her til lidt inspiration. Jeg plejer at bruge app´en mine tilbud, så menuen afspejler de tilbud der er i ugen. Det fungerer godt med en madplan, man handler en gang og man får brugt de råvarer man har i køleskabet.

Mandag: Bøf stroganoff med ris og syltede rødbeder. Se en opskrift her: Bøf stroganoff

Tirsdag: Sommer postej med squash tomater og chorizopølse.

Onsdag: Kylling med grøntsager, karrypasta og stegte ris.

Torsdag: Fyldte auberginer med græsk salat.

Fredag: Skinkemignon med kryddersmør, broccoli, ovnstegte kartofler og skysauce.

Lørdag: Lammebov med ovnkartofler, hvidkålsalat med ananas og chili.

Søndag: Rester eller gammeldags æggekage

 

Sommerpostej med squash, tomater og chorizopølse.
– serveres med råkostsalat og brød.

250 g squash
100 g cherry tomater
1 fint hakket hvidløg
50 g chorizopølse
400 g hakket kalv og flæsk
1½ dl havregryn
2 æg
4 spsk frisk timian eller oregano
1 tsk salt og lidt peber

Riv squash groft. Skær tomaterne i små både. Fjern evt. skindet på chorizopølsen og skær den i små tern. Bland ingredienserne godt sammen og fordel farsen i et ildfsat fad. Bages i 40 min ved 200 grader.

 

Kylling med grøntsager og karrypasta og stegte ris

400g kylling i strimler
1 tsk. gulpasta
1 dåse kokosmælk
2 snittede porre
300g broccoli i buketter
1 rødpeber
Rapsolie til stegning
30 g pinjekerner
Salt og peber
Evt. frisk koriander

Rist pinjekernerne på en tør pande og sæt dem til side.  Varm olien i en wok og rist kødet i 2 minutter, Tilsæt karrypasta og kokosmælk. Lad det simre i yderligere 5 minutter. Tilsæt snittet porre, peberfrugt og broccolibuketter og krydder med salt og peber, Når grøntsagerne er møre tilsættes evt. frisk koriander og pyntes med de ristede pinjekerner.

Pisk æg og vand sammen. Varm lidt af olien. Steg en rest ris fra forleden dag  3-5 min., rør af og til. Tilsæt æggene, og steg under omrøring, så alt blandes. Server de stegte ris til wokretten.

Fyldte auberginer med græsk salat

Grøntsager som aubergine, squash, peberfrugt og tomat er rigtig gode fyldt med kød og grønt. Her er det aubergine fyldt med hakket kalvekød med champignoner og løg.

500 g hakket kalvekød eller oksekød
2  store auberginer
3 spsk. olivenolie
½ løg
100 g champignoner
1 lille gulerod
2 fed hvidløg
½ tsk mild paprika
4 spsk fløde
1 lille tomat koncentrat
Salt, peber
Revet ost

Svits hakket løg i lidt olie, tilsæt hakkede champignoner. Flæk auberginen og skrab indmaden ud. Hak aubergineindmad og gulerod og kom det i gryden, rist videre til væden er fordampet. Tilsæt hakket kød og paprika og lad retten svitse i 3-4 min. Tilsæt fløden og tomat koncentrat og smag til med salt og peber. Kom fyldet i auberginerne, og sæt de fyldte auberginer i et ovnfast fad. Drys med ost. Hæld 1 dl vand ved og bag auberginerne i ovnen ved 225 grader i 20-30 min., til grøntsagen føles lidt blød. Skru ned, hvis auberginerne bliver for mørke.

Servér de fyldte auberginer med græsk salat. Find en opskrift her: Græsk salat 

 

 

Skinkemignon med kryddersmør, broccoli, ovnstegte kartofler og skysauce

1 skinkemignon ca 450 g
Timian
salt&peber
300 g broccoli i buketter
Kryddersmør
Ovn kartofler
Olie til kartoflerne
Blandet salat

Skræl kartoflerne og skær dem i både. bland dem med lidt olie og krydder med salt. Steges i ovnen i 35 min ved 200 g.
Krydder skinkemignonen med salt og peber og timian, og brun den på alle sider  i smør på panden. Når den er færdigstegt lægges den til side, overdækket med folie. Jeg lagde lidt gulerødder og porre i tern, ved under stegningen og kogte efterfølgende panden af med lidt vand og en sjat fløde. Det gav en dejlig skysovs til kartoflerne, men man kan sagtens undvære det og kun servere det med kryddersmørret. Broccolibuketterne overhældes med kogende vand med lidt salt  og trækker i 5 min. Server evt. også med en blandet salat.

 

Lammebov med ovnkartofler, hvidkålsalat med ananas og chili.

En lammebov på 1,1 kg
Hvidløg
Frisk rosemarin
Salt
Kartofler
1/4 hvidkål
En lille dåse ananas på dåse
2 dl cremefraiche
½ tsk. dijonsennep
1 tsk sukker
Frisk chili efter temperament

Udben lammeboven. Det er ikke så svært som man skulle tro. Du kan se en video her.
Hak rosmarin og hvidløg og bland det i lidt olivenolie, tilsæt ½ tsk salt. Smør blandingen ud over boven og snør den sammen til en rulle.

  

Skræl kartoflerne, smør dem med lidt olie og læg dem i bradepanden sammen med lammet. Sæt det i ovnen på 190 g til lammet har en temp på 65-70¤

Snit hvidkålen fint og bland det med ananas og chili. Rør dressing af creme fraiche, sennep, sukker og lidt lage fra ananasen og bland det med hvidkålen.

 

Egentlig burde der være en dag med fisk og en dag med suppe, men det sprang vi over i denne uge.
Velbekomme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *