Velkommen til min blog

Velkommen til min blog

 

Introduktion til min blog

Jeg har gennem længere tid gået med tanken om at få min egen blog. Når jeg bliver spurgt om hvad jeg vil skrive om, så er det måske ikke så originalt. Men om mit liv! Jeg plejer at sige, at jeg er en bonderøv i et villakvarter, og det er det min blog kommer til at handle om. Have, mad og hverdagsliv i villakvarteret.

Mit navn er Anja Eldrup
Jeg er 45 år og gift med Rasmus. Sammen har vi 2 drenge Bertram på 13 og Victor på 16 år
Jeg arbejder til hverdag som sygeplejerske på Lungemedicinsk afdeling på Aalborg sygehus.

Jeg er opvokset på et rigtigt bonderøvssted. Et lille nedlagt husmandssted, hvor mine forældre gav min bror og jeg en fri børneopdragelse i et trygt miljø. Vi havde heste, får, hund og kat. Før jeg husker havde vi vist også grise, men det har jeg ikke rigtig nogen erindringer om.

 Jeg brugte meget af min barndom ude bag møddingsmuren, hvor jeg lavede mad over bål, med ingredienser jeg fandt i naturen og hvis jeg var rigtig heldig kunne jeg finde en sur fløde i skraldespanden, min mor havde smidt ud. Så blev der kreeret fine supper og sovse der skulle sælges over disken til mine forældre, da der sjældent kom andre forbi min restaurant. Jeg husker min barndom foregik i en duft at hest og røg og gerne sammen med min bedste veninde Sidse.

Idag bruger jeg stadig en del råvarer jeg selv dyrker. Jeg elsker at kunne gå ud i haven og hente salat og krydderurter lige når jeg har brug for det. Ligesom jeg synes det er spild af ressourcer ikke at benytte os af de frugter, bær og svampe naturen tilbyder i sensommeren. Indimellem må jeg af mangel på overskud og plads i fryseren, lade være med at sylte og gemme.  Jeg når simpelhen heller ikke at bruge det jeg producerer, men alligevel har jeg svært ved at lade frugterne falde på jorden og lade de saftige hyldebær svinde ind.

Jeg søger en del inspiration fra nettet og andre bloggere. Derfor vil der også være henvisninger til andre sider på nettet og blade som jeg bruger. Jeg følger sjældent en opskrift fuldstændigt, men jeg bliver inspireret og bruger det jeg har ved hånden. Ikke altid til min mands tilfredshed, da han har een opfattelse af hvad ribbensteg er, og det er bestemt ikke på grillen med rosemarin og kold kartoffelsalat. Nej Bliver der sagt ribbensteg så er det hvide kartofler brunsovs og rødkål. Så indimellem bliver han udfordret.

Jeg håber det har givet lidt et indtryk af hvem jeg er og hvad denne blog kommer til at handle om. Smid en kommentar hvis du har en.

Anja !

 

 

8 Replies to “Velkommen til min blog”

  1. Vover mig lige ind på din blog. Fascinerende og inspirerende. Håber at få lidt inspiration tilbage til min hverdag for jeg er ligesom gået lidt død der.

  2. Kæreste Anja.
    Endelig blev drøm til så fin en interaktiv virkelighed – stort tillykke ❤️
    Super flotte billeder fra din frodige have og dit spændende køkkenbord – jeg glæder mig til at følge med og og blive inspireret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *