Måned: september 2018

Klassisk blomkålssuppe med kødboller

Klassisk blomkålssuppe med kødboller

Der er Mou vejr fortiden. Men heldigvis er jeg vild med suppe. Idag faldt jeg for de flotte blomkål der lige nu frister i grønsagsafdelingen. Der bliver en pænt stor portion af sådan et stort blomkål. Eneste problem er, at jeg er mutters alene hjemme. Så der blev igen kreeret til fryseren. Så er der pakker klar til at tage med, når man skal ud af døren og ikke har nået at smøre madpakken. Vi har altid pakker af forskellige retter i fryseren. Er der rester bliver de frosset ned i portions pakker. Det kan være alt fra chili con carne  til  tom yum, som er min favorit suppe til aftenvagter.  Men en klassisk blomkålssuppe kan nu også få mit mundvand i gang.

Ind i mellem har jeg kun fået brugt et halvt blomkål, så ligger der et halvt kålhoved i grønsags skuffen og blive blødt. Men vidste du at en halv time i isvand kan få kålen sprød igen og det samme kan gøres med andre grønsager og salat. Herved kan man få brugt de sidste rester som man ellers ville have smidt ud. Godt fif til Stop madspild.

Klassisk blomkålssuppe med kødboller.

Et stort blomkål eller to små, i skiver
3 skrællet bagekartofler i tern
5 skalotteløg
olivenolie
1,5 liter god grønsagsboullion
2,5 dl fløde
salt  og peber
frisk timian buket.

Dine favorit kødboller fra frost.

Hak og svits løgene i olien. Tilsæt kartoflerne og rist dem i olien til de får lidt stege skorpe. Hæld bouillon over til det dækker og kog i 5 minutter, tilsæt blomkål, timian og resten af den varme bouillon og kog yderligere 10 min. Kål og kartofler skal være møre uden at blive udkogte. Blænd suppen med en stavblænder og tilsæt fløden, smag til med salt og peber. Tilsæt kødboller og varm suppen til kogepunktet. Server med et drys persille og evt. lidt trøffelolie.