Min stofskifte historie

Min stofskifte historie

Lavtstofskifte uden beviser

Som unge pige var jeg en meget aktiv og frisk. Jeg var altid i gang med et eller andet og sad sjældent ned. Enten var jeg sammen med mine venner, var til sport eller brugte tid sammen med min hest. Den energi fulgte mig gennem det meste af min ungdom. Jeg rejste jorden rundt efter gymnasiet med en veninde. Og da jeg kom hjem, uddannede jeg mig til dykkerinstruktør. Jeg troede jeg skulle rejse ud i verden og arbejde som instruktør, men i stedet startede jeg på sygeplejerskeuddannelsen og arbejde som dykkerinstruktør i min fritid.

Jeg begyndte at mærke de første symptomer i de år. Jeg fik problemer med mit ene knæ og blev opereret førstegang i 96, samme år som jeg startede på sygepleje uddannelsen. Jeg husker min tid i den sidste praktik som sygeplejerske, som meget hård. Jeg havde det skidt med hjertebanken og trykken for bryst og hals, og jeg husker jeg fik lavet en skintigrafi af skjoldbruskkirtlen, som eftersigende var normal. Mine blodprøver lå i den høje ende, med tsh på 6 men de tilskrev det p-piller og der blev ikke gjort andet. Jeg begyndte at få ondt i mine led og jeg var meget lysfølsom. Jeg havde det bedst når solen stod højt på himlen og skidt når der var overskyet. Jeg led af migræne og havde problemer med forstoppelse. Jeg var 25 år på det tidspunkt. Jeg levede med symptomer on/off de næste mange år. Fik familie og børn og alt hvad det medfører af opgaver, glæder og udfordringer.

Ledsmerter og hjernetåge

Som 32 årig begyndte jeg at føle mig mere og mere træt. Jeg have lige fået vores barn nummer to og havde meget om ørene, men jeg syntes jeg var mere træt end almindeligt. Jeg gik til lægen flere gange med samme problemstilling, men jeg fejlede ikke noget. Jeg kan huske jeg på et tidspunkt havde fået lagt en hormon spiral op, men jeg følte mig drænet for energi og jeg forlangte, at lægen fjernede den igen.
Gennem årene fulgte trætheden med mig som en skygge. Jeg lagde mig sjældent ned og sov, da jeg syntes jeg blev utilpas af at sove og ikke rigtig vågnede ordentligt op igen, men jeg havde ikke meget energi tilovers når dagen var omme. Noget især min mand led under. Jeg havde simpelthen hverken energi eller lyst til at udfylde min rolle seksuelt som kæreste/kone. Noget vi har kæmpet med det meste af vores ægteskab. Jeg blev også opereret i mit knæ flere gange i den periode. Men de kunne kun konstatere at det var irriteret og at det lignede leddegigt i knæet.

I 2011 startede jeg på anæstesiuddannelsen, i en meget turbulent tid i mit liv. Min mand var flytte ud og jeg startede uddannelsen midt i skilsmissen. Jeg kan huske jeg var meget lysfølsom og når de dæmpede lyset på operationsstuen, forsvandt min energi yderligere. Jeg kæmpede med at være fokuseret og skarp. Jeg var presset men klarede eksamen og jeg nød at blive klogere under uddannelsen. Min mand og jeg fandt sammen igen og der var rimelig ro på hjemmefronten. Men 5 måneder før jeg var færdig med uddannelsen måtte jeg kapitulere. Jeg kunne simpelhen ikke længere. Jeg følte mig ved siden af mig selv, jeg havde hjernetåger og begyndte at få angst for at lave fejl. Samtidig fik jeg igen problemer med mit højre knæ og jeg blev igen opereret, for 4 gang i samme knæ. Jeg blev sygmeldt og min læge gav mig medicin mod depression. Jeg havde på intet tidspunkt følt mig deprimeret, jo måske under min skilsmisse, men jeg syntes ikke det var psykiske problemer jeg havde. Jeg følte jeg manglede noget i min hjerne.

Sygemeldt

Jeg var sygmeldt i 5 måneder, og forsøgte men formåede ikke at komme tilbage til uddannelsen. Jeg startede i stedet som sygeplejerske på Akut modtagelsen i et 3 måneders vikariat og efterfølgende på Lunge medicinsk afdeling. Stadig på depressionsmedicin og stadig træt og med hjernetåger og alt ødelæggende hovedpiner, som jeg vågnede op af om natten. Jeg opsøgte en ernæringsterapeut, Marianne Fjordgård for at få hjælp. Hun satte mig på en glutenfri og mælkefri kost. Jeg fik B-vitamin tilskud, calcium og magnesium tilskud. Det forsøgte jeg i mere end et år. Det hjalp lidt på mine hjernetåger, min hovedpine forsvandt, men jeg var stadig drænet for energi. Jeg kunne mærke, når jeg trådte ind på sygehuset hvordan dagen ville være, for når jeg kiggede hen af gangen og mine øjne nåede uret på gangen, kunne jeg mærke, om min hjerne var skarp eller tåget. Jeg kan huske jeg på et tidspunkt tænkte, at hvis jeg faldt død om nu ville det være okay med mig. Jeg var død træt af at havde det sådan.

Øjenåbneren

Jeg havde gennem årene søgt efter lignende symptomer på nettet og jeg var tidligere faldet over myksødem og fundet at symptomerne passede godt på hvordan jeg havde det, forstoppelse, kolde hænder, fødder og næse, træthed og tørre, røde øjne. Men mine blodprøver sagde noget andet. Så det var først da jeg havde læst Få livet tilbage af Helle Sydendal, at jeg blev sikker på det var den vej jeg skulle.
Jeg talte med min egen læge om hvordan jeg havde det og fortalte, at jeg gerne ville udredes for lavt stofskifte. Så hun sendte en henvisning til endokrinologisk afdeling. Men de afviste den med den begrundelse, at mine blodprøver var normale. Min læge sendte endnu en henvisning, hvor hun skrev, at hvis de ikke ville undersøge mig, var hun ikke sikker på hun kom videre med mig psykisk. Så denne gang tog de mig ind, og jeg blev henvist til en synaktentest, som skulle vise om jeg havde et normalt binyrebarkhormon respons. Det havde jeg, men jeg havde et unormalt højt cortisol niveau, så jeg blev yderligere udredt. Resultatet efter 1½ årsudredning  var forhøjet cortisol og for lavt b12 vitamin. Beskeden var at jeg skulle tale med min arbejdsgiver og få mig en psykolog. Jeg gik derfra med samme symptomer som jeg havde haft hele tiden, og et glas b12 vitamin i hånden.

Hjælp at hente.

På det tidspunkt havde jeg fået kontakt med stofskifte support på facebook. De opfordrede mig til at kontakte Søren Flytlie, en privat praktiserende læge, som behandler lavt stofskifte på baggrund af symptomer og ikke kun på baggrund af blodprøver. Jeg startede den 17 juni 2017 i stofskiftemedicinen Thyroid. Og i dag 4½ måneder senere, er jeg godt på vej mod at være fri for hjernetåge og træthed. Jeg har stadig ondt i mine led, men jeg er meget mere mig selv end jeg har været længe. Jeg har fået energien tilbage og blandt andet lysten til at lave denne blog. Jeg håber, jeg med dette indlæg kan inspirere andre, det har haft lignende symptomer, til ikke at give op og bare acceptere deres situation. Men tro på, de kender deres krop og kæmpe for deres velbefindende. Det tog mig mange år at finde ud af hvordan jeg kunne få det bedre. Jeg håber dette indlæg kan gøre, det går hurtigere for andre. Men det kræver en indsats fra en selv ikke at give op og læne sig tilbage. Det er desværre meget svært at blive taget alvorligt i dagens Danmark når ens blodprøver er i normal området, men heldigvis bliver der forsket på området. Jeg har fundet gode informationer på Stofskifte support som er et godt sted at starte sin søgen på svar. 2 januar overgik jeg til det helt gængse stofskifte medicin da jeg blev forhindret i at få medicinen thyroid af politiske grunde. Jeg er heldigvis en af mange som tåler denne medicin fint ihverfald ind til videre. Efter et 9 måneder i behandling har jeg ikke smerter i mine led. Ingen hjernetåge og heldigvis ingen alt ødelæggende træthed.

Har du lignende oplevelser eller bare lyst til at kommentere dette indlæg er du velkommen til at lægge en kommentar.

Anja

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *