Mit yndlings “Garden water feature”

Mit yndlings “Garden water feature”

I haven har jeg i år være specielt glad for mit nye vandspejl /vandbassin. Jeg havde et stykke tid gået og ønsket mig lidt vand i haven, men et springvand er slet ikke min stil.

Da jeg faldt over netop den her gamle kobber gruekedel i Gul & Gratis, syntes jeg den var super fin til mit vandprojekt, og jeg måtte bare have den. Også selvom jeg kunne få andre kobber gruekedler betydelig billigere, kunne de ikke få min begejstring på samme højde. Så jeg måtte lade min jyske kræmmer nøjes med et lille afslag og slå til. Jeg vidste endnu ikke om jeg ville kunne få den gamle gruekedel tæt, men det måtte komme an på en prøve. Hjem kom den. Men lidt slibning og en ekspansionsprop til både fra Biltema, blev kedlen tæt. Jeg nyder hver dag at se på kedlen, og på hvordan lyset genspejler sig i vandets krusen på overfladen, og jeg glæder mig over den stemning, den giver på terrassen.

 

En anden ting jeg er super glad for i haven, er mine Trip Trap havemøbler. Jeg har bevidst valgt at lade dem stå med den grå farve i stedet for den gyldne teaktræsfarve, der kommer når man giver dem olie.

Det kræver dog lidt at få dem til at forblive den lyse grå farve, da skidt og alger fra vejr og vind sætter sig i træet på en sæson.

Jeg har fundet ud af at 2 trins renseserien fra Faxe fungerer rigtig godt. Det sviner helt vildt mens man skrubber og spuler, men det er til at gå til og tager et par timer. Jeg efterbehandler med sæbespåner.

Sidste år lavede min mand et lille brostensplateau til vandtønden. Et fint lille projekt som han klarede på et par timer. Sandet burde nok have været blandet op med lidt cement, for når tønden er fuld og vandet løber over, skyller det sandet med væk. Det er et lille projekt, der ligger til næste år.

Ellers har det været en lidt våd haveoplevelse i år. Jeg har haft god succes med mine højbede. Der har været masser af salat og persille, ærter og fine bønner. Men blomsterne har lidt under vandmængderne, ligesom squashhøsten har været meget begrænset.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.