Tøm-fryser uge / Chili con carne som gæstemad

Tøm-fryser uge / Chili con carne som gæstemad

Jeg har sagt ja tak til at købe et helt lam, så derfor skal der laves plads i fryseren. Derfor har der i denne uge været tøm-fryser madplan. (indhold fra fryseren)

Mandag: pizza. (hakket oksekød, peperoni og ost)
Tirsdag: fajita-lasange med kylling (fajita grønsagsblanding fra Rema, kyllingeinderfileter.)
Onsdag: Grillet burger med pomfritter (hakket oksekød, pomfritter)
Torsdag: Tom yum (ingefær, galangarod, chili, lime kafirblade, gurkemeje, citrongræs, tigerrejer)
Fredag: Taco med rejesalat (rejer)
Lørdag: Chili con carne (chili, hakket oksekød)
Søndag: Tortillas med chili con carne og guacamole

Det har gjort et godt indryk i fryserskufferne. Selvom der stadig er nok at tage af.

Lørdag fandt jeg pludselig på at to af mine søde veninder skulle spise med. Menuen stod på chili con carne, min yngste søns livret, så den kunne vi ikke afvige fra, fordi der kom gæster. Men da vi jo blev 7 i stedet for 4 personer, doblede jeg opskriften op og lavede en lækker salat som sideret. Den gik rent ind og jeg måtte love at lægge opskriften op på bloggen som de jo også lige blev introduceret til.

 

Chili con carne

olivenolie
3 store løg
4  fed hvidløg
4 stilke blegselleri
3 rød eller gul peber
3 chilier

1 spsk. spidskommen
1 spsk. koriander
3 tsk. cayennepeber
3 tsk. paprika

1500 gram hakket okeskød
100 g. chorizo
1 dl. balsamicoeddike
1 god øl
3 laurbærblade
10 knuste enebær
2 spsk. flydende honning
3 stykker mørk chokolade
3 dåser hakkede tomater
2 dåser hvide kidneybønner
1 dåse røde kidneybønner
Salt og peber

cremefraiche til servering.

  1. Pil og hak løg og hvidløget svits til de er klare.
  2. Tilsæt resten af de hakkede grønsager og svits i nogle minutter til de er bløde. Sæt grønsagerne til side.
  3. Svits krydderierne 1 min. på en tør pande inden der tilsættes lidt olie og kødet gennemsteges.
  4. Tilsæt chorizo i små tern og svits yderligere et minut.
  5. 1 dl balsamico tilsættes sammen med øllen og tomaterne.
  6. Retten kan nu passe sig selv så længe du ønsker gerne et par timer før bønnerne og chokoladen kommes ved.
  7. Smages til med salt og peber.

Serveres med cremefraise og brød.

En af mine søde kollegaer sagde godt no,k at var der over fem ingredienser fik hun aldrig lavet retten.  Men jeg håber nu alligevel I har lyst til at gå i gang, for det smager super godt. Og er helt klart en værdig gæstemenu.

Salaten jeg serverede til var en sprød romani salat med hjemmelavet persillepesto med vindrue og avocado og tomater.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.