Tag: Oksebryst

Forårstegn med storkonflikt

Forårstegn med storkonflikt

Det har været lidt sløjt på bloggen den sidste tid. Det skyldes nok både vejret, som har vist sig fra den koldeste side i mands minde og min arbejdsmæssige situation.
Vejret gør at man skal vande hønsene et par gange mere end man plejer, og fyre op i brændeovnen. Men det er nok mest pga. min arbejdsmæssige situation, at jeg har forsømt Villahverdag.

Med udsigt til storkonflikt

Jeg har brugt en del fritid på at skrive et bekymringsbrev til ledelsen på min arbejdsplads, for at beskrive de forhold vi er underlagt at yde vores sygepleje under. Vilkår som gennem de sidste mange måneder er blevet så ringe, at mine kollegaer nu har fået nok og fundet andet arbejde. Det har betydet, at 12 kollegaer har fundet nyt arbejde de sidste 4 måneder, og det er noget der kan mærkes og skaber bekymring blandt personalet. Set i lyset af den nu varslede storkonflikt kan man som offentligt ansat kun undre sig over at arbejdsvilkårene ikke fylder mere i debatten.

Men det burde jo være en selvfølge, at der er nok sygeplejersker til at passe patienterne. Det svarer vel til at åbne en frisørforretning med masser af kunder, men ingen frisører til at klippe. Forretningen vil næppe overleve, da kunderne vil gå andre steder hen. Forskellen er bare, at hos os er det patienterne, der ikke overlever, og forretningen kører stadig. Og det endda med politikernes accept. Tankevækkende.

..Og skulle der sidde nogen, som mangler en arbejdssom og fornuftig medarbejder, så kan I se det som en opfordring til at kontakte mig.

Madplan

Når tankerne er andet steds end herhjemme, er det ekstra dejligt når der er lavet madplan og opgaverne vedrørende aftensmaden er lette at gå til. I denne uge var planen.

Mandag: Rester pasta bolognese fra søndag.

Tirsdag: Flæskesteg med brun sovs og kartofler.

Onsdag: Flæskestegssandwich

Torsdag : Gordonbleu med bønnefritter og kartoffelgratin med spinat.

Fredag: Torsk med dampetspinat og estragonsauce

Lørdag: Var jeg på cafe med en veninde, så der stod den på drengerøvs mad herhjemme.

Søndag: Oksekødsuppe som min mormor lavede den.

 

Torsk med dampetspinat og estragonsauce

Forleden aften var min mand på aftenarbejde og jeg udnyttede det og lavede bagt torsk med dampet spinat og estragon sauce. Det var uhyre nemt at lave. Opskriften var tyvstjålet fra Spis bedre om end modificeret lidt, da drengene ikke er så vilde med frisk spinat.

600 gram friske torskefileter
citronsaft
1 lille finthakket løg
Smør til stegning
1 spsk dijonsennep

4 spsk hvidvinseddike
4 dl piskefløde
1 spsk tørret estragon
salt og peber

en pose spinat klar til brug.
lidt smør
Tilbehør Ris

tænd ovnen på 200 g. varmluft

Kog risen efter anvisningen på posen. Pil og hak løget fint og blancher det i smørret. Tilsæt sennep, tørret estragon og eddike og lad det koge lidt ind. Tilsæt fløde og lad det simre for lav varme i ti minutter. Smag til med salt og peber.

Torsken duppes tør med køkkenrulle og lægges på bagepapir på bageplade eller bradpande. Krydres med salt og peber og dryppes med citron og olivenolie. Bag torsken i fem til ti minutter ved varmluft 200 grader.

smelt smørret i en sauterpande, hæld spinaten ved og læg låg på panden til spinaten falder sammen.
Server torsken på spinaten og arrangér ris og saucen på en tallerken.

 

Ellers har den stået på flæskesteg og medisterpølse med brun sovs og kartofler og flæskestegsandwich i denne uge. Formåede faktisk at få lavet de sprødeste sværd ever i min karriere. Fulgte Claus Holms anvisninger fra youtube, og det fungerede godt. Vi supplerede stegen med et stykke medister, så vi var sikre på der var nok til to dage. Vi steger flæskestegsstykkerne på panden og samler i burgerbollerne med mayonnaise, rødkål, syltede agurker og steg. uhm det er godt om end ikke det sundeste.

 

Til morgen mad i weekenden lavede jeg disse vafler. Det er altid dejligt at vække drengene med noget de elsker og som både kan gå til morgenmad eller eftermiddags hygge. Jeg doblede portionen op så der var nok til os alle sammen. De kan serveres med lys sirup eller syltetøj. Personligt spiser jeg dem med ost og skinke.  Jeg fortrækker også at søde vaflerne med bananer i stedet for sukker. Det fungerer godt her hos os. Jeg putter bare bananen i når jeg pisker dejen sammen.

 

 

Oksekødssuppe som min mormor lavede dem

Noget af det jeg husker min afdøde mormor for var selvfølgelig generelt hendes mormor mad, men en af hendes specialiteter var hjemmelavet suppe. Det var bare helt specielt. Vi var som regel mange om bordet når vi fik suppen. Og måske var det en del af den specielle oplevelse men smagen er nu heller ikke så tosset.

 

Oksekødssuppe 6-8 personer
3 porrer
1 lille knoldselleri
4 gulerødder
2 persillerødder
1 løg
1 bundt persille
1 kvist timian
salt og 20 peberkorn
2-3 kg suppekød fx tværreb, spidsbryst, tykkam eller bov

Gør grønsagerne klar. Læg 3 gulerødder 2/3 af sellerien og det hvide af porrerne i en pose med lidt vand i køleskabet.

Sæt kødet over i en stor suppegryde i 3-4 l koldt vand.  Kog det langsomt op og skum suppen. Tilsæt 1 ½ tsk. salt og skum igen. Tilsæt grønsagerne, timian, persille og peberkorn og lad suppen simre i 3-4 timer under låg. Tag kødet op og si suppen af to omgange. Skum fedtet af suppen og kog den ind uden låg  til den er kraftig og god. Den skal simre ikke bulder koge.
Skær de rengjorte grønsager fra køleskabet i rette stykker og blancher dem i let saltet vand i 2 min. og kom dem i suppen sammen med boller. suppen skal ikke koger herefter. Man kan evt. servere kødet med peberrod sovs og kogte kartofler.

 

 

 

Vinter hygge med kanelsnegle, nytårsforsæt og retromad skipperlabskov.

Vinter hygge med kanelsnegle, nytårsforsæt og retromad skipperlabskov.

Godt nytår!

Det er dejligt med et nyt år. Et frisk blad der kan udfyldes med nye håb og ønsker for fremtiden. Selv har jeg kun et nytårsfortsæt, udover de der følger med fra tidligere år. Fx at jeg minimum en gang om måneden vil spise med gode venner, – at jeg ikke vil drikke kaffe der smager af l… hvilket jeg endnu ikke har kunne holde, da jeg arbejder på Aalborg Sygehus og kaffen smager faktisk af l… !
I år er nytårsforsættet, at  jeg vil prøve at spise på en restaurant med michelinstjerner.

Apropos michelinstjerner så bød nytårsaften på lækker mad i gode venners selskab. Vi have lavet maden hver for sig, så det var en dejlig overraskelse at få sat menuen sammen. Den lød på indbagt torsk i sprød filodej, med chili,koriander, æble og rosenpeber. Oksemørbrad med pommes Anne med rosemarin, sauterede svampe, rødvinssauce og sprød grønkålsalat med druer, nødder og avocado. Og til dessert chokoladekage med bær og cremet vaniljeis.
Aldrig har jeg smagt så mør og lækker en oksemørbrad og salaten var lige min smag. Jeg synes, det er garnituren der definerer retten og her var der til hele smags paletten. Nytårsaften er det efter min mening, maden som skaber rammerne for den specielle aften det er og her var den til ug og stjerner. En af dem man husker fremover.

Vejret i dag indbyder til en frisk gåtur i det klare solskin og bagefter til hygge i sofaen med ild i brændeovnen. Så er det dejligt med en kop kaffe og en hjemmebagt kanelsnegl. Lidt tid til at skrive på bloggen mens aftensmaden står og simre på komfuret.  Det lyder næsten for godt til at være sandt…og det er det også, for jeg skal møde på job om en time og skipperlabskovsen fik vi forleden dag… men det skal ikke afholde mig fra at lægge opskrifterne op.

I starten af december købte jeg et kvart højlandskvæg. Det betyder at jeg fik en masse stykker kød, jeg ikke før har stiftet bekendtskab med. Fx fik jeg ca 10 kg bryst kød og derfor har opgave været at finde egnede opskrifter med brystkød. Derfor stor menuen forleden dag netop på..

Skipperlabskov

750 g oksebov eller bryst
3 løg
1 1/2 kg kartofler, der egner sig til at koge ud
25 g smør
Ca. 1 l lys bouillon
3-4 laurbærblade
10-12 sorte peberkorn
Hakket persille og lidt ekstra smør
rubrød i skiver

Skær oksekødet ud i mundrette stykker. Det gør ikke noget, at der sidder en smule fedt ved kødet, men ikke alt for meget. Kom kødet i en gryde, og tilsæt vand til det dækker. Kog op til der samler sig skum på overfladen. Hæld kødet i en sigte, og skyl det af i koldt vand, til det er helt fri for skum.

Løgene pilles og skæres groft ud. Smelt smørret i en tykbundet gryde, og sauter løgene til de er klare. De må endelig ikke tage farve. Kom det blancherede kød ved, sammen med laurbærblade og peberkorn, og hæld kogende bouillon ved, til det lige dækker. Lad det simre stille i ca. 1 time under låg. Skræl kartoflerne, og skær dem i mindre stykker. Kom halvdelen af dem oven på kødet, og læg låg på. Rør i gryden efter et kvarter og kom resten af kartoflerne i. Supler evt med lidt mere væske, så det ikke brænder på i bunden. Kog indtil kartoflerne er møre med klumper af hele kogte kartofler i midten. Smag til med salt og peber, og server rygende varmt med smørklat, persille, rødbede og rugbrød. Man kan også drysse med frisk timian eller purløg hvis man synes.

Hjemmebagte Kanelsnegle på mindre end 2 timer.

Forleden dag fik jeg pludselig lyst til at bage kanelsnegle, at der duftede af kanel når drengene kom hjem fra skole og at vi kunne nyde den lun, inden jeg skulle møde på aftenvagt. Det lød så hyggeligt i mine ører, men virkeligheden er nogen gange en helt anden. Victor ville ingen have, Bertram kunne ikke lide rosinerne…hmm men næste gang laver jeg alligevel dobbelt portion så der er nogen til fryseren de dage man lige skal nyde en kop kaffe som før skrevet.

50 g gær
1 dl mælk
1 spsk. sukker
½ tsk. salt
1 æg
100 g smør
ca 300 g mel

Fyld:
100 g smør
100 g brun farin
½ spsk. kanel
75 g rosiner

Glasur:
100 g flormelis
1 spsk. rom eller vand

Udrør gæren i mælken. Sukker salt og sammenpisket æg røres i gærblandingen. Smørret findeles i melet. Gær blandingen kommes i og alt æltes til en blød dej. Sættes til hævning et lunt sted i en halv time.
Dejen rulles ud til en stor firkant.
smør og farin røres sammen. og smørres på dejen. Kanel og rosiner drysses udover. Dejen rulles til en roulade og skæres i 1 cm tykke skiver. Lægges på bageplade med bagepapir og hæver et kvarter.
bages ved 200 grader  ca 15 minutter. Afkøl sneglene inden de glaseres med sammenrørt flormelis og rom.

Velbekomme.