Måned: august 2019

Havevandring

Havevandring

– en workshop i madlavning.

Ja ud fra titlen tror man jo ikke ligefrem Havevandring handler om madlavning, og om at blive inspireret til at lave nye retter. Men ikke destro mindre, er det lige præcist det, det handler om. – Og så selvfølgelig om socialt samvær med de sødeste mennesker.

Navnet Havevandring opstod, da nogle kollegaer engang talte om, at de gerne ville se min have. Og det måtte de selvfølgelig gerne, men da den jo er ret lille, ville det være hurtigt overstået.  Så derfor satte jeg lidt ekstra indhold på programmet og lavede en madlavningsworkkshop ud ad det.  Igår var det tredje gang vi  afholdte Havevandring, og som altid var det super hyggeligt og med engagerede deltagere. Konceptet går ud på at alle råvarer er handlet ind – eller dyrket, opskrifterne er udvalgte og printede og folk møder op. Klar til at gå i gang. Det sidste er dog altid det sværeste, for det er så hyggeligt, at sidde med den velkomstdrink i hånden og snakke og dele nye og gamle minder.
I år stod Havevandringsmenuen på:  

Italiensk Menu

Velkomstdrink: Negroni

Antipasti: Tre slags bruschetta

Il primo: Risotto med svampe og kål

Il secondo: Laks med jordbær salsa

Le Verdure: Salat verde med vinaigrette
                      og  Bønne salat med grillet halloumi

I Formaggi: Tre slags ost, Honning marineret nødder med appelsin, Riste rugbrød og øl

La frutta: Friske bær og frugt

I Dolci: Rababermuffins med kokos og jordbær

Vi måtte for første gang i år skære en af retterne væk, da vi ikke var helt så mange deltagere der skulle til, for alt lave alle retterne, pga ferien.

Vi er min. to om at lave hver ret. Der bliver gået energisk til opgaverne og timingen var helt perfekt. (Jeg må her undskylde over mit upassende udbrud over risottoen da den jo efter trækketid blev helt perfecto !)

Planlægningen af Havevandringsmenuen bliver lagt ud fra samme princip, som når jeg planlægger en fest eller større sammenkomst, som man kan læse på indlægget Italiensk på menuen.

Til denne havevandring var temaet også italiensk inspireret. Men også inspireret af hvad jeg har til rådighed i haven, som for øjeblikket bugner af salat og palmekål.
Kan jeg ikke lige finde en passende opskrift, og jeg han en ide om hvad jeg gerne vil have, så ændre jeg på en eksisterende opskrift, så den kommer til at passe. Jeg skriver også hvor mange gange opskriften skal ganges op og om en ingrediens er udskiftet med en anden. 

Tips ! Man skal være opmærksom på, at lægge lidt ekstra tid til madlavningstiden. det varer lidt længere at lave mad sammen. Her kommer vi hinanden ved og går i vejen for hinanden, griner og snakker undervejs, men det er hele ideen med workshoppen, at mødes og lave noget andet end det vi plejer.

Tre slags bruschetta

Brødet til disse bruschetta havde jeg bagt forinden. Men et godt brød fra lagkagehuset går man ikke galt i byen med. For at spare på tiden brugte vi færdiglavet færdig artiskoktapenade.

Bruschetta med chili, tomat og persille

Bruschetta med hvid bønnecreme med dild

Bruschetta med artiskoktapenade og parmaskinke

Risotto med svampe og kål

I denne ret var grønkålen udskiftet med den meget lækre palmekål, som jeg har dyrket i min urtehave. Bladene er mindre grove og minder om en blanding af spinat og kål.
Risotto med svampe og kål

Laks med jordbærsalsa og sauce Royal

Det er super let at lave laks på grillen eller i ovnen. Det vigtigste er bare at den ikke får for meget tilberedningstid. Den skal akkurat lige skille sig ad i flager, når man stikker i den med en gaffel.
Grillet laks, jordbærsalsa og sauce royal
Kartoflerne lavede vi i ovnen med lidt salt og olivenolie.

Salat verde med vinaigrette
og  Bønnesalat med grillet halloumi

Når haven er fyldt med forskellige salater er det nemt at beslutte sig for det grønne tilbehør. Og til en grøn salat hører sig en god dressing til. Denne klassiske vinaigrette kan bruges til de fleste salater, incl denne Bønnesalat med skinke og grillet halloumi

Tre slags ost, Honning marinerede nødder med appelsin, Riste rugbrød og øl

Denne ret er egentlig mere et spørgsmål anretning af de oste man synes er lækre og passer sammen, som en dejlig afslutning på et festmåltid. Kunsten er nok ikke at købe for mange for på dette tidspunkt i måltidet, er man egentlig stop mæt. Jeg havde fundet inspiration på dr hjemmeside hvor Adam kommer med gode råd til osteanretningen. De honning marinerede nødder havde jeg lavet i forvejen da de gerne måtte trække lidt inden de skal serveres. Måltiden afsluttes med det søde punktum
Rabarbermuffins med kokos, friske jordbær og pisket fløde

Velbekomme.