Tag: skinke

Pizzasnegle til madpakken

Pizzasnegle til madpakken

Det er sin sag at have en dreng med ADHD. Han fortrækker at få rester med på madpakken, ellers springer han hellere frokosten over. Det kræver man har til gang til gode madpakke ideer og får lavet sig et lille lager af yndlingsretterne.  Derfor har vi som oftest små retter i fryseren, han kan tage med i skole. Det kan fx være chili con carne, lasange, pizza, pasta bolognese, pølsehorn eller pizzasnegle til madpakken. Jeg har altid haft det ambivalent med at han ikke ville have rugbrød med på madpakken, men jeg er kommet til den konklusion, at det er bedre, han få noget jeg har lavet, end han køber noget ligegyldigt junk eller slet ingenting får overhovedet. Og forleden dag fandt jeg en oversigt over børns madpakke farvoritter som støttede mig lidt i samme opfattelse. Du kan se  listen her: Det vil børn have med på madpakken

Til aften fik vi igen vores yndlings spelt pizza. Og i samme ombæring bagte jeg disse lækre pizzasnegle.

 

Pizzasnegle

25 g gær
4 dl lunken vand
2 revet gulerødder
1 spsk olie
1 tsk salt
100 g grahamsmel
400 g hvedemel
50 g havregryn

Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt de resterende ingredienser. Rør dejen sammen på røremaskinen i 10 min. Lad den hæve i 45 minutter. Rul dejen ud til en firkant på ca 1 cm tykkelse.

Ok, næsten firkantet!

Fordel tomatpure ud over dejen og læg fyldet på. Jeg brugte det samme fyld, som jeg havde brugt på mine pizzaer til aftensmaden. Ost, skinke, peperoni, champion, og lidt chiliblandet oksekød. Man kan bruge lige det man har lyst til. Husk dog altid ost. Jeg hakkede championerne og pepperonien så det kunne drysses ud over dejen.

Rul dejen sammen som en roulade og skær den i ca. 2 cm tykke skiver. Det er lettere at rulle den sammen, hvis den ligger på et stykke bagepapir drysset med lidt mel. Det havde jeg glemt, så jeg måtte væde fingrene med lidt vand for at rulle den sammen uden den klistrede sig fast.

Bages i ovnen på 190 gr. i 18 minutter.

 

Spelt pizza som selv mænd kan lide.

Spelt pizza som selv mænd kan lide.

Engang synes jeg det var mega omstændigt at lave pizza fra bunden. Der skulle laves dej og koges sauce, og bund blev mest som franskbrød men så kom de færdige pizzamele frem og det hele gik lidt nemmere. Nu har jeg fået opbygget en helt god rutine i pizza bagning og bunden er sprød og lækker. Resultatet er så godt, selv min mand roser bunden. Vi laver pizza, når det skal være lidt nemt. Vi slår to fluer med et smæk og laver, så der er til madpakken dagen efter. Fyldet tager udgangspunkt i det vi har i køleskabet, men der er dog favoritter. Skinke, pepperoni, championer.  Og chili krydret oksekød, løg, rød peber champion og pepperoni.  Men der har en enkelt gang været broccoli på pizzaen, hvilket ikke var til alles tilfredshed.

Pizzasauce:

En god sjat olie
1 lille fint hakket løg
3 fed fint hakket hvidløg
1 lille dåse tomat koncentrat
1 dåse hakket tomat
basilikum og eller oregano
1 tsk sukker
salt/peber

Svits løget i olien og tilsæt hvidløg. Svits 1 min uden det tager farve. Hæld resten af ingredienserne i og lad det simre ½ time.

Pizzadej:
400 g sigtet speltmel
200 g fuldkorn speltmel
25 g gær
5 dl lunken vand
4 spsk. olie
Durummel på gefule
2 tsk salt

Opløs gæret i vandet. Bland melet på nær durum, salt og  tilsæt vand og gær og olie. Drys med durum mel indtil dejen er smidig og slipper skålen. Ælt i 10 min på røremaskine. Lad dejen hæve lidt inden den rulles ud til to pizaer. den skal være rimelig tynd da den hæver pænt op i ovnen.
smør et lævnt lag tomatsovs ud på dejen. drys med ost og læg dit fortrukne fyld på. Slut af med et drys ost igen.

bag pizzaen midt i ovnen til den er gylden.