Her i huset er spaghetti bolognese vores allesammens livret. Vi elsker den smagfulde sødme fra tomater og grønsager og afvige aldrig fra grundopskriften, da den bare ikke kan laves bedre.
Grønsagerne kan afvige alt efter hvad der er i grønsagsskuffen, men basisvarerne går altid igen, som i den klassiske opskrift. Og selvfølgelig bliver der altid lavet dobbelt op på mængden, da vi elsker det og gerne spiser det to dage i rap. Opskriften nedenuden er til to dage.
Verdens bedste Spaghetti bolognese
Olivenolie
2 store løg
800 g hakket oksekød
200 g bacon i små tern
3 fed hvidløg
3 gulerødder
4 stengler blegselleri
grønsager fra grønsagsskuffen fx. squash, broccoli, aubergine osv. det gør ikke noget der er mange forskellige grønsager i, bare de bliver hakket lige så fint som kødet.
2,5 dl rødvin
3 dåser hakkede tomater
1 stor dåse tomatkoncentrat
2,5 dl vand
1 terning oksekød fond fra Knorr
tørret oregano og basilikum 1/2 spsk. af hver. Bruges friske, skal man bruge lidt mere, da det fylder mere.
1 1/2 spsk. sukker
salt og peber
Brug gerne den foodprocesser du normalt aldrig får brugt, til at hakke alle grønsagerne i fine små stykker. Ca samme størrelse som kødet. Start med løgene og svits dem klare i en god sjat olivenolie. Tilsæt bacon og steg til det får lidt farve. Tilsæt kødet og steg det, til det er blevet brunt. Sørg for, at det steger og ikke koger i sin egen saft ved at tilpasse varmen eller steg kødet lidt af gangen.
Tilsæt de hakkede grønsager og svits til det også har taget lidt farve. Hæld rødvinen ved og lad alkoholen fordampe, inden tomater og koncentrat og fond tilsættes. Tilsidst tilsættes krydderier og sukker, salt og peber. Lad retten simer så længe du har tålmodighed til. Det gør ikke noget sovsen koger lidt ind. Det må ikke bulder koge, så bliver kødet tørt, men simre på lavt blus. Kog spaghetti eller pasta og server bolognesen med friskrevet parmesanost og en grøn salat.
Velbekomme.
Januar på lavbudget. Madlavning med omtanke og mindre madspild.
Mandag, så må det godt være let. Man kommer træt hjem og det er starten på en lang uge med job og pligter. Så er det bare, så dejligt når maden er planlagt og man ved hvad man skal have at spise og der allerede er købt ind.
Vores ugemenu er delvis planlagt. Jeg skal nemlig i aftenvagt og jeg har erfaret, at drengene ikke altid synes, at min madplan skal følges, når jeg ikke er der til at lave maden. Derfor får de selv ansvaret for deres mad de to dage. De bliver spurgt hvad de vil have og så er der blevet købt lidt ind. Så må vi se om de får lavet det.
Udgangspunktet for madplanen denne uge er selvfølgelig det der allerede ligger i fryseren, men da det er januar er det også en madplan der tager udgangspunkt i lavbudget.
Mandag står den på oksesteg med kartofler, bønner, hjemmelavet ribgele.
Stegen skal stå tre timer i ovnen, og så er det luxus at ens mand har klaret alle forberedelserne og stegen står og simre i ovnen når jeg kommer hjem. Opskrifterne til madplanen lægger jeg i kalenderen så der er et link, lige til at gå til. DET ER NEMT! Selv for ham.
Tirsdag: Svensk pølseret og grønkålsalat med appelsin.
Jeg prøver altid at planlægge dagen imorgen når jeg laver madplanen, så der blev skrællet dobbelt op på kartoflerne i aften, da vi skal have svensk-pølseret imorgen. Der findes et hav af opskrifter på det, men vi kan godt lide Arlas opskrift. Svensk pølseret og grønkålsalat med appelsin
Når man spiser på lavbudget er det ensbetydende med, at man handler ind med omtanke, – og mindre madspild. Det betyder også at jeg studerer min farvorit app “minetilbud” for gode tilbud. Det er også en god ide at kende dit farvorit supermarked så godt, at du ved hvornår de priser varerne ned, som nærmer sig sidste salgsdato. Hvis jeg har muligheden for det, foretrækker jeg at handle ind tidligt på dagen hvor nogen varer er sat yderligere ned. I de fleste supermarkeder er der også kommet en speciel hylde hvor de sælger varer, som er tæt på udløbsdato og her kan der spares penge, hvis man altså ikke køber noget man ikke har brug for i madplanen.
Sørg for altid at købe stort ind når der er tilbud. Fx er en stor skinke eller hamburgerryg fantastisk som rest til pizza eller tærte. Så fryser jeg det ned i pakker med 200 g tern, lige til at smide på en pizza eller lign. Jeg har ofte fundet tærtedej eller pizzadej sat ned. Så køber jeg et par stykker og lægger dem i fryseren. Man skal bare huske at tage det ud af fryseren i god tid, hvilket er nemt når madplanen er lavet.
Onsdag: Tærte med broccoli, kartofler og skinke
– 0g grøn salat.
Jeg spicede denne opskrift op med en chili der trængte til at blive brugt. Find opskriften her.
Torsdag: Noget nemt.
Jeg skal på aftenvagt, så drengene står for aftensmaden. Ønsket faldt på Burrito. Fandt den her opskrift, som skal afprøves.
En stor udfordring i vores familie er at få vores børn til at hjælpe med madlavningen. De interesserer sig ikke for det, og jeg orker ofte ikke at høre på deres jamren over at skulle hjælpe til. Men jeg så en udsendelse forleden dag, som gav gode råd til at få børnene ud af værelset og væk fra ipaden. Opdrag en vinder – dine børn fortjener det. Det motiverede mig, så det er et projekt jeg må gå helhjertet ind i den næste tid.
Fredag: Kyllingebryst i pande med ovnstegte kartofler.
Mindre madspild er næsten ikke muligt i vores hus. Vi har nærmest aldrig mad tilovers da vi ofte har rester med på madpakken. Eller vores ældste teenage dreng er sulten midt på aftenen, og spiser vores rester der. Og med god planlægning begrænser vi vores forbrug generelt. Det er en god egenskab at huske hvad man har i skabe og fryser når du planlægger ugens madplan, så man får brugt de råvarer man har til rådighed.
Er du blevet inspireret til at lægge en madplan, eller har du en kommentar eller en god ide, så skriv endeligt. Jo flere råd jo bedre.
Indkøbslisten:
oksebov, tykkam eller lign. udskæring ca 1,2 kg
1 pk. wienerpølser
skinke i tern ca 200 g
400 g hakket oksekød
4 kyllingebrystfilet
løg
hvidløg
gulerødder
rodfrugter, selleri eller pastinak
5 kg kartofler
frosne bønner
1 broccoli i små buketter. (blancher resten og læg det i fryseren)
1 rødpeber
iceberg
2 avocado
tomater
500 g championer (eller anden svampe til saucen)
1 pose blandet grønkålssalat
2 appelsiner
1 håndfuld valnødder
Jeg har sagt ja tak til at købe et helt lam, så derfor skal der laves plads i fryseren. Derfor har der i denne uge været tøm-fryser madplan. (indhold fra fryseren)
Mandag: pizza. (hakket oksekød, peperoni og ost)
Tirsdag: fajita-lasange med kylling (fajita grønsagsblanding fra Rema, kyllingeinderfileter.)
Onsdag: Grillet burger med pomfritter (hakket oksekød, pomfritter)
Torsdag: Tom yum (ingefær, galangarod, chili, lime kafirblade, gurkemeje, citrongræs, tigerrejer)
Fredag: Taco med rejesalat (rejer)
Lørdag: Chili con carne (chili, hakket oksekød)
Søndag: Tortillas med chili con carne og guacamole
Det har gjort et godt indryk i fryserskufferne. Selvom der stadig er nok at tage af.
Lørdag fandt jeg pludselig på at to af mine søde veninder skulle spise med. Menuen stod på chili con carne, min yngste søns livret, så den kunne vi ikke afvige fra, fordi der kom gæster. Men da vi jo blev 7 i stedet for 4 personer, doblede jeg opskriften op og lavede en lækker salat som sideret. Den gik rent ind og jeg måtte love at lægge opskriften op på bloggen som de jo også lige blev introduceret til.
Chili con carne
olivenolie
3 store løg
4 fed hvidløg
4 stilke blegselleri
3 rød eller gul peber
3 chilier
Pil og hak løg og hvidløget svits til de er klare.
Tilsæt resten af de hakkede grønsager og svits i nogle minutter til de er bløde. Sæt grønsagerne til side.
Svits krydderierne 1 min. på en tør pande inden der tilsættes lidt olie og kødet gennemsteges.
Tilsæt chorizo i små tern og svits yderligere et minut.
1 dl balsamico tilsættes sammen med øllen og tomaterne.
Retten kan nu passe sig selv så længe du ønsker gerne et par timer før bønnerne og chokoladen kommes ved.
Smages til med salt og peber.
Serveres med cremefraise og brød.
En af mine søde kollegaer sagde godt no,k at var der over fem ingredienser fik hun aldrig lavet retten. Men jeg håber nu alligevel I har lyst til at gå i gang, for det smager super godt. Og er helt klart en værdig gæstemenu.
Salaten jeg serverede til var en sprød romani salat med hjemmelavet persillepesto med vindrue og avocado og tomater.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.Ok